Spring til indhold
DanskEnglish

WordPress-konsulent

WordPress-konsulent, der selv har vedligeholdt det, han rådgiver om

En WordPress-konsulent skal kunne mere end at pege på problemer i en rapport. Jeg har selv bygget og vedligeholdt WordPress-sites siden 2010, og rådgivningen bygger på 400+ projekters praktisk erfaring med, hvad der holder, og hvad der bliver dyrt. Jeg er uafhængig af leverandører og tager ingen provision.

+45 22 51 31 79
  • Få svar samme dag
  • Få en fast pris på din opgave
Mikkel Tschentscher
  • Kompetent, præcis og en kæmpe støtte

    Han er bare prof… super kompetent og præcis, har gode indspark, og er en kæmpe støtte.

    Carsten Johan Thessen
  • Lynhurtig med sans for detaljen

    Mikkel er en mand efter mit hjerte; Eksekverer med lynets hast, har sans for detaljen og er der altid når man har brug for ham. Det fås ikke bedre.

    Tini Owild
  • Dedikeret og dygtig som ingen anden

    Aldrig før har jeg oplevet en så dedikeret og dygtig udvikler som Mikkel.

    Jonas Krogslund

Læs alle anmeldelser

WordPress-konsulent

Typiske konsulentopgaver

  • I har tre tilbud fra bureauer, der er svære at sammenligne, fordi de beskriver forskellige ting.
  • Der skal vælges mellem at bygge om og at rette op, og ingen internt har grundlaget.
  • Et bureau er på vej ud, og der skal laves en ordentlig overdragelse.
  • Sitet skal skaleres til flere sprog eller flere brands, og strukturen holder ikke.
  • Der er brug for en second opinion på en teknisk anbefaling, før der skrives under.

Hvad rådgivningen består af

En skriftlig vurdering på nogle få sider, skrevet så en ikke-teknisk direktør kan læse den. Ingen bilag på firs sider med screenshots fra værktøjer.

Jeg læser den faktiske kode i stedet for at vurdere sitet udefra. Det er der, forskellen ligger mellem en rådgiver og en, der har prøvet at vedligeholde resultatet bagefter.

Uafhængigheden

Jeg har ingen partneraftaler med hostingudbydere, temaudviklere eller pluginfirmaer og får ingen provision, uanset hvad I vælger.

Det betyder også, at hvis konklusionen er, at I skal blive hos jeres nuværende leverandør, så skriver jeg det. Det er sket flere gange.

Det får du

Konkrete leverancer, ikke en rapport med anbefalinger nogen andre skal nå at udføre.

  • Skriftlig vurdering

    Nogle få sider med konklusion, begrundelse og anbefalet rækkefølge, til at træffe beslutninger ud fra.

  • Gennemgang af den faktiske kode

    Tilstand, teknisk gæld og risici vurderet indefra, ikke gættet ud fra hvad der kan ses i browseren.

  • Sammenligning af tilbud

    Hvad hvert tilbud reelt indeholder, og hvor de skjulte omkostninger ligger. De er sjældent sammenlignelige, som de står.

  • Deltagelse i leverandørmøder

    En med ved bordet, der kan stille de tekniske opfølgningsspørgsmål. Det ændrer som regel tonen i samtalen.

Se alle cases

Sådan foregår det

Fire trin. Du ved hvad der sker hvornår, og du kan stoppe efter hvert af dem.

  1. 01

    Vi gennemgår opgaven

    Et opkald på 20-30 minutter, hvor du beskriver, hvad der skal bygges eller repareres. Jeg spørger ind til platform, adgange og deadline og siger ærligt til, hvis opgaven ligger uden for det, jeg er god til.

  2. 02

    Gennemgang af jeres kode

    Små opgaver får en pris efter en kort afklaring. Kræver et større eksisterende projekt en teknisk gennemgang først, aftaler vi pris og omfang på den gennemgang, inden jeg åbner koden.

  3. 03

    Skriftligt tilbud med afgrænsning

    Du får en fast aftale om, hvad der er med, hvad der ikke er, og hvornår det ligger klar. Ændrer omfanget sig undervejs, tager vi det åbent i stedet for at lade det skride.

  4. 04

    Leverancer i jeres eget setup

    Jeg arbejder i jeres eget repository og jeres egen hosting og leverer i bidder, du kan se og godkende. Når vi er færdige, har du koden, adgangene og en dokumentation, der gør dig uafhængig af mig.

Brands jeg har arbejdet med

  • MT Højgaard Danmark
  • Egmont
  • NNIT
  • Visma
  • Lomax
  • Pascal
  • able.
  • OOONO
  • Novo Nordisk Fonden
  • Energii
  • Maersk Tankers
  • Nordkysten Entreprenørfirmaet

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en WordPress-konsulent?
Prisen afhænger af sitets størrelse, antallet af integrationer og om der også skal vurderes tilbud eller leverandører. Efter en kort samtale om opgaven får I en fast pris på gennemgangen, og jeg vender tilbage samme dag, som I skriver.
Hvad laver en WordPress-konsulent?
Vurderer sites, arkitektur og leverandørtilbud og oversætter det tekniske til beslutningsgrundlag. Hos mig ender det i en kort skriftlig vurdering med en anbefalet rækkefølge, ikke i en rapport til hylden.
Rådgiver du virksomheder uden for hovedstadsområdet?
Ja, en teknisk gennemgang foregår i koden og på serveren, så jeg rådgiver virksomheder i Aarhus, Odense og Aalborg på lige fod med kunder i København. Præsentationen tager vi på video.
Kan du sidde med til møder med vores bureau?
Ja, det gør jeg jævnligt. Samtalen skifter som regel karakter, når der sidder en med, der kan stille de tekniske opfølgningsspørgsmål.
Hvor lang tid tager en gennemgang?
En teknisk gennemgang af et almindeligt site tager typisk to til tre dage inklusive den skriftlige vurdering. Med webshop og flere integrationer vokser det lidt.
Udfører du også arbejdet bagefter?
Kun hvis I ønsker det. Vurderingen er skrevet, så en hvilken som helst kompetent udvikler kan udføre den, og den ser ens ud, uanset hvem der får opgaven.
Hvad hvis vores leverandør ikke vil give adgang?
Så er det i sig selv en vigtig oplysning. Man kan komme et stykke udefra, men adgang til kode og server er det, der gør vurderingen præcis. Jeg hjælper gerne med at formulere anmodningen.