AI-automatisering
AI-automatisering af det arbejde, der gentages hver eneste uge
AI-automatisering fjerner det rutinearbejde, hvor nogen flytter og retter data i hånden mange gange om ugen. Jeg har bygget automatiseringer siden 2010 og sørger for, at løsningen kører i de systemer, I allerede bruger.
- Få svar samme dag
- Få en fast pris på din opgave

AI-automatisering
Det jeg oftest automatiserer
- Dokumenthåndtering: udtræk fra fakturaer, ordrebekræftelser, datablade og kontrakter, der kommer som PDF.
- Kundeservice: kategorisering og videresendelse af indgående henvendelser, så de lander hos den rigtige med det samme.
- Produktdata: beskrivelser, specifikationer og oversættelser på tværs af mange varenumre.
- Interne værktøjer: rapporter der i dag samles manuelt fra tre systemer hver mandag.
- Integration med eksisterende systemer: dataflytning mellem webshop, økonomisystem og lager uden manuelle mellemled.
Hvornår det kan betale sig
Regnestykket er enkelt: hvor mange gange om ugen sker opgaven, hvor længe tager hver gang, og hvad koster det at bygge. Kommer tilbagebetalingen inden for overskuelig tid, er det som regel værd at gøre.
Pas på fælden med opgaver, der føles irriterende, men kun laves to gange om måneden. De fylder meget i bevidstheden og er sjældent værd at automatisere, uanset hvor enige alle er om, at de er dumme.
Fejl og kontrol
Automatisering med AI er ikke deterministisk, så der skal være en plan for de tilfælde, hvor systemet er i tvivl eller tager fejl.
Min standardopsætning er en tærskel: er systemet sikkert nok, kører sagen igennem, og ellers ryger den i en kø, som et menneske kigger på. Køen viser samtidig, hvor godt det faktisk går.
Det får du
Konkrete leverancer, ikke en rapport med anbefalinger nogen andre skal nå at udføre.
- Automatiseret arbejdsgang
En løsning der kører i de systemer folk allerede bruger, ikke i en ny fane nogen skal huske at åbne.
- Tærskel og kø
En opsætning hvor sikre sager kører igennem, og tvivlstilfælde lander hos et menneske med det samme.
- Før- og efter-tal
En opgørelse af hvor lang tid opgaven tog før, hvor lang tid den tager nu, og hvor mange sager der stadig kræver en hånd.
- Afbryder
En måde at slå det hele fra på uden at ringe til mig. Det lyder banalt og er det, folk oftest efterspørger bagefter.
Sådan foregår det
Fire trin. Du ved hvad der sker hvornår, og du kan stoppe efter hvert af dem.
- 01
Udpeg processen
Sammen finder vi det stykke arbejde, der gentager sig ofte nok til, at automatisering kan betale sig. Jo mere afgrænset opgaven er, jo hurtigere kommer den første version i drift.
- 02
Sæt en baseline
Vi noterer, hvor lang tid opgaven tager i dag, hvor ofte den forekommer, og hvor mange fejl der slipper igennem. Uden de tal kan ingen bagefter afgøre, om løsningen var indsatsen værd.
- 03
Byg mod et testsæt
Jeg samler rigtige eksempler fra jeres hverdag og tester hver ændring af prompt og model op imod dem. Det holder kvaliteten stabil, når der senere bliver skruet på løsningen.
- 04
Drift med log og nødstop
Løsningen bliver koblet på jeres eksisterende systemer med fuld logning og en kontakt, der kan slukke den. Jeg dokumenterer opsætningen og lærer en hos jer op i at vedligeholde den.
Brands jeg har arbejdet med
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er AI-automatisering i forhold til almindelig automatisering?
- Klassisk automatisering følger faste regler og kræver strukturerede data. AI-automatisering kan også håndtere tekst og dokumenter, der aldrig ligner hinanden, for eksempel mails og PDF'er i alle mulige formater. Det åbner for opgaver, der før krævede et menneske til at læse og vurdere.
- Hvad koster AI-automatisering?
- Prisen følger kompleksiteten. Antallet af arbejdsgange, adgangen til jeres systemer og mængden af dokumenter, der skal igennem, er det, der typisk flytter mest. Beskriv arbejdsgangen i en mail, så får du svar samme dag og et fast tilbud, når et par detaljer er på plads.
- Bruger du færdige værktøjer som Zapier eller Make?
- Til enkle kæder, ja, det er hurtigere og billigere. Så snart der skal håndteres fejl ordentligt eller køres store mængder igennem, bliver det billigere at skrive det som kode.
- Hvordan håndteres persondata og GDPR?
- Første skridt er at afgøre, om persondata overhovedet behøver at komme igennem modellen, for det kan tit undgås med maskering. Hvor det ikke kan, vælger vi hosting og databehandleraftaler, der matcher jeres krav, og det hele bliver dokumenteret, så I kan svare, hvis nogen spørger.
- Automatiserer du for virksomheder uden for København?
- Sagtens. Løsningen kører i jeres systemer, så det er underordnet, om I sidder i Aarhus, Odense, Aalborg eller uden for landets grænser. Det meste klares over video, og jeg er baseret i Herlev, hvis I vil mødes.
- Betyder det, at nogen mister deres job?
- I de projekter jeg har lavet, er svaret som regel nej. Det der forsvinder, er den del af dagen, ingen kunne lide. Beslutningen er dog jeres, og jeg mener, den skal tages åbent frem for at komme bagpå folk.
- Hvor hurtigt kan vi se en effekt?
- På en afgrænset arbejdsgang er der som regel noget kørende inden for en måned. Effekten kan gøres op fra dag ét, hvis udgangspunktet er målt inden.
- Kan vi selv justere det bagefter?
- De dele der handler om regler og formuleringer, ja. Dem lægger jeg et sted, hvor de kan ændres uden at røre koden, mens selve integrationerne kræver en udvikler.
