Sådan sørger du for, at Facebook kan læse dit website

Skrevet d. 25. jul 2012 af Mikkel Tschentscher i Sociale Medier Webudvikling

Hvis du som jeg ofte deler indhold på sociale medier som Facebook og Google+ vil du opdage at langt de fleste websites, ikke har tænkt over, hvordan de enkelte sider ser ud, når de blever delt og omtalt på de sociale medier. En skam – for hvis der er noget der kan skabe konverteringer, så er det trafik.

Facebook skraber, som Google, dit website for indhold for at kunne præsentere en snippet i nyhedsstrømmen. Som Google, kigger Facebook websitets koder igennem, for at kunne afgøre hvilket billede, hvilken beskrivelse og hvilken titel der vil passe bedst til den enkelte side, hvis den bliver delt på Facebook.

Som med Søgemaskineoptimering, kan vi også optimere hvordan Facebook og Google+ præsenterer vores website, og alle dets undersider, i nyhedsstrømmene når det bliver delt og omtalt.

Referencen til søgemaskineoptimering er god, da de fleste website ejere har forstået vigtigheden i at optimere hver enkel side af websitet, for at opnå en højere placering i søgeresultaterne. I søgemaskineoptimering fokuserer man både på sine keywords – altså de ord man vil rangere højt i søgeresultaterne med – men også på formuleringen af de snippets som google viser i søgeresultaterne. Formuleringen af titel, og beskrivelse kan være altafgørende for om der bliver klikket på dit website og det samme gør sig gældende på Facebook.

Jo mere du fokuserer på formuleringen af den enkelte sides beskrivelse, titel og billedvalg, jo større vil din CTR være. (Clickthrough rate).

Meta Property – Skræddersy dine snippets

Bliver en vilkårlig side på dit websted delt på Facebook, vil Facebook forsøge at trække titlen (Meta property=og:title”), webadressen (Meta property=”og:url”), et uddrag af sidens indhold (Meta property=”og:description”) og et billede (Meta property=”og:image”) med over, for at danne en snippet i nyhedsstrømmen der bedst muligt afspejler sidens indhold.

Som jeg indledte denne artikel med at beskrive, er mange websites ikke optimeret til en deling på Facebook eller Google+. Nuvel, Facebook og Google+ kan sagtens finde titlen af siden og kan som Google også sagtens finde ud af at præsentere de første 130 tegn af dit website – men som med søgemaskineoptimering taber du unægtelig en mængde trafik, hvis du overlader det til tilfældighederne, hvad der bliver vist.

Sådan optimerer du dine visninger på Facebook:

I websites <head> tag, skal du placere nogle metadata:

Sidens titel: og:title

<meta property="og:title" content="Din titel her" />

Sidens type: og:type

Note: og:type means type of the object. Since our object is a piece of content (article, blog post, video, photo etc) i have used ‘article’ as object type. You can see the complete list of supported object types here.

<meta property="og:type" content="Sidens type" />

Read more: http://www.seotakeaways.com/how-to-use-open-graph-protocol/#ixzz21p0ftROE

Sidens beskrivelse: og:description

<meta property='og:description' content='#'/> 

Sidens webadresse: og:url

<meta property="og:url" content="#" />

Sidens webadresse: og:site_name

<meta property='og:site_name' content='#'/> 

Sidens billede: og:image

<meta property="og:image" content="#" />

Valgfri: Sidens administratorer og:admins

<meta property='fb:admins' content='#'/> 

Indsæt koderne i headeren på dit website:

<meta property='fb:admins' content='#'/> <meta property='og:title' content='#'/> <meta property='og:description' content='#'/> <meta property='og:url' content='#'/> <meta property='og:site_name' content='#'/> <meta property='og:type' content='#'/> <meta property='og:image' content='#'/> 

Marker koderne herover, kopier og indsæt dem i headeren på dit website og udskift ‘#’ med dit eget indhold.

Kan Facebook nu læse dit website?

Er du ikke helt sikker på, om du har indsat koderne korrekt? Eller vil du blot teste hvilken data facebook kan hente fra dit nuværende website? Så besøg Facebook’s officielle Debugger. Du skal blot indtaste en webadresse og trykke ‘Debug’, så kan du se, hvordan Facebook læser din side.

Gør som mere end 1,300 andre der allerede har fået et forspring

Få gratis online marketing tips og rådgivning direkte i din indbakke.

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *