Referencer
"Hvis jeg kunne, så beholdt jeg ham for mig selv. Han er det menneske, jeg har samarbejdet med i længst tid – og som jeg vil være virkelig på r*ven over at miste." - Christina Klitsgaard
Kontakt Mikkel nu Hvem er Mikkel?Mikkel er den del af min hjerne, som jeg ikke selv har – og aldrig får. Han er involveret i samtlige projekter, jeg søsætter (og det er mange); ikke bare som webnørden, der kan kode, programmere og få skidtet til at se fantastisk ud på rekordtid.
Han udmærker sig ved at have et sjældent blik – og reel erfaring med – hvad der skal til, grafisk, teknisk og visuelt, for at skidtet rent faktisk konverterer og sælger. Han er lynende hurtig, han er hamrende effektiv, han er præcis – og så er han mere perfektionistisk omkring mine projekter, end jeg selv er – og han behøver at være.
Hvis jeg kunne, så beholdt jeg ham for mig selv. Han er det menneske, jeg har samarbejdet med i længst tid – og som jeg vil være virkelig på r*ven over at miste.
Mikkel er en mand efter mit hjerte; Eksekverer med lynets hast, har sans for detaljen og er der altid når man har brug for ham. Det fås ikke bedre.
Stylist & foredragsholderMikkel Tschentscher er en sjælden vare indenfor rådgivning, implementering og udvikling indenfor det moderne web – sites, universer og kompatibilitet. Han er ikke bare formidabel visionær, løsningsorienteret, men han har også en eminent evne til at foreslå de rigtige løsninger til dét firma, dén kunde, han har foran sig.
Han tænker langt og kan kaperer mange perspektiver, og sørger for at der vælges ud fra de rigtige spørgsmål og forudsætninger. Mikkel Tschentscher har været tilknyttet STORIES Production ApS siden 2013, som konsulent for og praktisk udfører af, arbejde med virksomhedens forskellige web-universer – det være sig både design- og konstruktionsmæssigt.
Jeg har benyttet mig af Mikkel flere gange og har hver gang modtaget en professionel og venlig service, ledsaget af god rådgivning. Mikkel leverer altid varen hurtigt, effektivt og med omtanke for hans kunde.
Han er en éner indenfor sit felt, og jeg giver ham herfra mine varmeste anbefalinger og håber at man vil vise ham dén tillid han fortjener.
Mikkel er fantastisk! Han er alt det, du drømmer om, når du vil arbejde med at udvikle dit site og din forretning. Mikkel er professionel, effektiv og topdygtig. Han er intet mindre end den bedste, jeg er stødt på inden for feltet. Mikkel ved, hvad han taler om, og han ved, hvad han laver. Mikkel var min store redning, da jeg var faldet i hænderne på en anden leverandør, som ikke anede, hvad hun lavede. Mikkel leverede derimod mere, end jeg havde forventet – i et lynhurtigt tempo, i en meget høj kvalitet og til en billig pris. Jeg kan kun give min allervarmeste anbefaling af Mikkel, og jeg har allerede anbefalet ham til flere i mit netværk – og vil fortsat bruge ham til alle mine egne projekter
Underviser & forfatterMikkel er min IT-engel. Han er dygtig, hurtig, effektiv og én, jeg altid kan regne med, når det bøvler i mit online liv. Og det gør det tit. For jeg er IT-forskrækket. Og ofte flov over, at jeg ikke er ret god til de her ting. Så her kommer Mikkels, for mig, største kvalitet: Lige meget hvad jeg bøvler med, forbliver Mikkel venlig, rolig og tålmodig. Han får mig aldrig til at føle mig dum. Tværtimod. Når han på sin enkle og pædagogiske måde stille og roligt forklarer mig, hvad jeg skal gøre, ender jeg med at tro, at det her kunne jeg faktisk godt gå hen og lære en skønne dag. Og dét betyder alt for mig.
Forfatter & ph.d. i socialpsykologiMikkel er min helt egen IT-engel. Han er hurtig, effektiv og løser opgaverne fuldt ud og mere til. Og så er Mikkel en fantastisk (ærlig) sparringspartner, som forklarer ting på en super enkel og pædagogisk måde, så selv sådan en som mig ikke er i tvivl.
I forbindelse med vores nye hjemmeside var der tilretninger helt op til deadline og selvom tiden løb hurtigere og hurtigere var Mikkel knusende rolig og effektiv.
Og så overholder han sine aftaler – altid til tiden!
Da jeg lancerede min skønhedsblog tilbage i maj 2009, gik jeg meget op i det æstetiske, ja faktisk så meget, at det var på bekostning af søgeoptimering og brugervenlighed. Jeg havde længe gerne villet ændre på dette, men de tilbud, jeg fik var altid både meget omfattende og dyre, og ofte uden forståelse for, hvad jeg laver og hvad der er vigtigt for mig.
Det er helt anderledes med Mikkel, der fik det til at gå let og smertefrit, og med en naturlig forståelse for mine prioriteter. For Mikkel er det helt naturligt at lægge ens site ned om natten, hvor der er færrest besøgende, selv om det kræver sene nætter for ham, og jeg har kun oplevet stor imødekommenhed, når jeg har ønsket småændringer eller æstetiske opstramninger, som andre måske ville finde overflødige eller fakturere store summer for.
Jeg har allerede varmt anbefalet Mikkel til mit netværk, og vil fortsat benytte mig af hans ekspertise til mine egne projekter.
Advarsel: Arbejder du med Mikkel, så risikerer du at forringe dit forhold til enhver anden leverandør. Det sker, fordi han pr. natur sætter ekstraordinær standard for fleksibilitet, ordentlighed og ikke mindst leveringstid.
Ekspert i sociale Medier Bigum&CoJeg fik anbefalet Mikkel Tschentscher for 2 år siden, som en af de bedste!
Siden da har han bygget 3 websites for mig og jeg har selv anbefalet ham videre 2 gange.
Det er sjældent, at en teknisk begavelse arbejder ud fra "Less is more", både når det kommer til det tekniske omfang, bruger interface ... og ikke mindst regningen. Han er helt åben og indragende i processen, hvilket giver forståelse for det hele.
Dedikeret og struktureret - Du ved præcis hvad du får, hvad det koster og at det bliver leveret til tiden
Fleksibel - Selvom han har travlt er der altid plads til at løse et akut problem
Stor viden og erfaring - På trods (eller måske netop på grund af) en ung alder, ved han hvad der skal til, for at bygge og drive et effektivt website, der skal interagere med andre systemer, sociale medier, osv.
Jeg giver ham de varmeste anbefalinger, for han er efter min mening den bedste samarbejdspartner du kan få!
Mikkel er en dygtig specialist, der besidder den sjældne egenskab, at gøre teknisk tale forståeligt. Samtidig er han den medspiller du har brug for til at give dig modspil og tænke helheden ind i projektet - uden at trække ting i langdrag. Lad det være sagt med det samme: At arbejde med Mikkel holder også én selv til ilden - og dét er betryggende!
Overlad dit projekt til Mikkel og vær sikker på at det er i trygge hænder - også omkostningsmæssigt - fra start til slut – og efterfølgende!
Jeg har oplevet Mikkel både som underviser og som leverandør af en ny web- og mobilvenlig løsning. En løsning som høstede store roser blandt mine marketingkollegaer i højskolebranchen og vigtigst: Blandt mine kunder. Mikkels viden, hans evne til at have fingeren på pulsen og hans friske undervisningsstil gjorde, at jeg valgte ham som leverandør. Resultatet af vores samarbejde gør, at jeg uden tøven vil anbefale ham som leverandør af dit næste online projekt.
Mikkel Tschentscher er min redningsplanke når noget haster og ingen andre kan finde ud af det - og han er min inspirator når han med sin store viden fra andre kommer med gode, brugbare og kreative forslag til mine websider, som jeg aldrig selv ville være kommet på.
Ydermere er han hurtig til at løse mine opgaver og desuden grundig i sin tilbagemelding til mig om hvad der sker med "en sag" og hvordan den løses og til hvilken tid.
Jeg er utrolig glad for mit samarbejde med Mikkel. Jeg arbejder som freelance grafisk designer, og ved at bruge Mikkel til den tekniske del ved implementeringen af designet for et website, da kan jeg koncentrere mig fuldt ud om layoutet, designet og det visuelle. Som grafiker går jeg op i at hver enkelt pixel er placeret korrekt og at skrifttypen er den rette og rette størrelse, og alt det har han fuld forståelse for.
Mikkel er en god sparringspartner og vi taler altid om hvilken løsning, der vil være den bedste for kunden i forhold til deres ønsker og budget.
Ved design og opbygning af et nyt website, er det ofte en længere proces, og det er vigtigt for mig at bruge leverandører, der overholder deadlines, holder budgetet, og følger op på projekterne, det gør Mikkel altid.
Jeg føler at jeg kan stå 100% inde for hans arbejde, han er teknisk super dygtig, og anbefaler derfor mine kunder, at vi bruger Mikkel til web opgaverne. Vi har desuden en rigtig god kemi, og det er også meget vigtigt for et samarbejde.
Jeg har benyttet Mikkel Tschentscher til at udvikle begge mine web-sites og kan anbefale Mikkel på det varmeste. Mikkel er professionel, hjælpsom, effektiv og overholder altid sine aftaler.
Mikkel er dygtig til lynhurtigt at skabe sig et overblik over opgavens omfang og hvilke tiltag der skal til for at skabe et brugervenligt og overskueligt site, med sans for de vigtige detaljer.
Mikkel er derudover utrolig pædagogisk og kan forklare indviklede IT ting så det kan forstås af "almindelige mennesker" og han formår at gøre mig som kunde tryg under hele processen i at skabe et godt site. Jeg har modtaget mange mails med gode forklaringer og en instruktionsvideo så jeg selv kan tilrette og justere mine sites fremadrettet.
Mikkel er et utroligt behageligt menneske og jeg er meget glad for at have ham tæt ved hånden fremadrettet hvis jeg skulle få problemer med mine sites eller på anden måde have brug for hans assistance.
Som én, der jævnligt benytter Mikkel, kan jeg på det varmeste anbefale ham. Jeg ville aldrig kunne servicere mine kunder så godt, som jeg kan, uden Mikkel.
Uanset, hvad jeg ønsker en teknisk løsning på, kan Mikkel hjælpe. Og det er uvurderligt at have ham ved hånden, når mine egne tekniske kendskaber kommer til kort.
At Mikkel er dygtig udi det tekniske er selvfølgelig grunden til, at jeg startede med at bruge ham. Men det ville ikke have været så langt & fornøjeligt et samarbejde, hvis ikke Mikkel også var super venlig, god til at vurdere omfanget af opgaven, overholde deadlines og være opdateret på, hvad der sker på teknik-området, så jeg og mine kunder altid får den helt rigtige løsning til dem.
Aldrig før har jeg oplevet en så dedikeret og dygtig udvikler som Mikkel. Jeg har tidligere haft mange udviklere forbi mine sites, men aldrig nogle som har klaret arbejdet så tilfredsstillende som Mikkel. En udvikler som jeg ønsker at benytte endnu mere i fremtiden og kan anbefale til alle andre.
En advarsel skal dog også lyde: "Tag kun kontakt til Mikkel, hvis du ønsker god kode, en seriøs og dygtig udvikler, sparring med en super fed personlighed og en udvikler, der altid overholder sine deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten".
Mikkel har leveret en kompetent og professionel ydelse i forbindelse med etablering af mit website. Alting er forløbet hurtigt og problemfrit, og længe efter opgavens afslutningen har Mikkel ydet support på forskellige spørgsmål og problemstillinger, som ligger udover den aftalte opgave. Det er super rart og trygt at have Mikkel i sit netværk.
Psykolog, cand.psychGame changer
Ved et tilfælde løb jeg ind i Mikkel Tschentscher og det skulle vise sig at blive en ”game changer” for vores web aktiviteter.
Efter flere negative oplevelser med leverandører af WordPress kom Mikkel på banen og i løbet af relativ kort tid fik vi en ny hjemmeside op at køre.
Mikkel er uden tvivl en af Denmarks skrappeste WordPress eksperter – og med til historien hører, at Mikkel også behersker teknikker indenfor sociale medier.
Det er en fornøjelse af de sjældne at arbejder med Mikkel, som bidrager både med taktisk og strategisk forståelse og indspil.
Mikkel er en samarbejdspartner, som man ikke vil undvære….
Jeg kan varmt anbefale Mikkel Tschentscher til andre der har brug for en dygtig webudvikler. Mikkel Tschentscher har løst forskellige opgaver for mig, så min webshop nu ligger højere i Googles søgeresultat.
Det er noget jeg efterfølgende har kunnet mærke på både trafik og konverteringer. Der ud over har han også givet gode råd mht. til opbygning af Facebook konkurrencer etc.Ud over at Mikkel Tschentscher er dygtig og hurtigt løser opgaverne, er han også et utrolig rart menneske.Han er god til at forklare tingene, så man får en god forståelse og dermed bedre selv kan løse opgaven næste gang.
Der er ingen tvivl om at Mikkel Tschentscher virkelig kan sit stof.
De bedste anbefalinger herfra.
Jeg fik Mikkel anbefalet, da jeg skulle have lavet ny hjemmeside – og jeg kan kun sige, at jeg har været fuldt ud tilfreds. Mikkel tog sig af al teknikken, foreslog og indkøbte templates, sørgede for billig og effektiv hosting og satte billeder, tekster og alt op for mig, så jeg hurtigt var klar til at gå i luften.
Han har været super at sparre med i forløbet, hvor vi har diskuteret de forskellige muligheder. Efterfølgende har han sat mig ind i, hvordan jeg selv vedligeholder mit site. Og når jeg har ændringer, som jeg ikke lige har tid til selv at klare, er han lynhurtig til at klare det for mig.
Jeg kan kun anbefale, at du bruger Mikkels ekspertise. Uden hans hjælp var jeg ikke kommet så let i mål.